Daglig leder søges til Lilleby (barselsvikariat)
Lilleby er et fællesskabshus for store og små i hjertet af Aarhus - fra den spirende graviditet til familielivet. Vi er et helle, hvor vi smider skoene, hilser på hinanden, sænker skuldrene og leger sammen. Vi søger en daglig leder med start 1. juni 2025, da vores nuværende skønne daglige leder skal på barsel.
Om Lilleby og stillingen
Vi er et hus med fokus på fællesskab, hvor vi møder hinanden som vi er. Vi ønsker at finde en daglig leder, der kan støtte op om dette fællesskab, når der afvikles arrangementer og workshops - og det er kun et plus, hvis du selv kommer med en form for aktivitet, som du kan bidrage med i huset. Det er vigtigt for os, at du har en empatisk tilgang og kan støtte gæsterne i huset i det usikre og kaotiske land, som forældreskabet kan være.
Udover at afvikle arrangementer i huset og være den gode vært er det vigtigt, at du har erfaring med sociale medier, både opsætning og salg, og samtidig heller ikke er bange for praktiske opgaver såsom rengøring og vedligehold. Det er vigtigt for os, at du kan arbejde selvstændigt og ikke er bange for at varetage mange forskellige opgaver, som alt sammen arbejder mod målet om at skabe et hjerterum for børnefamilierne i Aarhus.
Opsummering i punktform
Stilling: Daglig leder i Lilleby
Sted: Lilleby Aarhus, men med fleksibilitet til hjemmearbejdsdage
Periode: 1. juni 2025 - 1. april 2026 (med mulighed for forlængelse)
Tid: 25 timer ekskl. frokost, fordelt på ugen, skiftende arbejdstider dag for dag, både aftener og weekendarbejde må forventes
Løn: Lønnen fastsættes efter kvalifikationer.
Opgaver
Salg af arrangementer og forløb
Opdatering og markedsføring af Lilleby, herunder forløb, udleje og arrangementer på web, Instagram og Facebook
Udarbejde grafisk materiale til salg, hjemmeside og annoncering
Planlægning og afholdelse af Åbent Klubhus, arrangementer og forløb (værtskab)
Udvikle nye arrangement koncepter
Vedligehold og reparation af huset (herunder rengøring og vask)
Ansvarlig for praktikanter og undervisere i huset
Kvalifikationer + erfaring
Erfaring med sociale medier, herunder udarbejdelse af reels og indhold til både Instagram og hjemmeside
Stærke kommunikations- og værtsevner til at opretholde fællesskabet i huset
Lyst til at være i en stilling, der både byder på kreative og praktiske opgaver
Lederskabsevner til både selvledelse og evnen til at motivere og fastholde medarbejdere og frivillige
Flydende i dansk, både skriftligt og mundtligt
Ansøgning
Send din ansøgning og CV til job@lillebyaarhus.dk
Ansøgningsfrist 1. maj, men vi kalder til samtaler løbende
Inkluder en motiveret ansøgning samt CV (ansøgning maks 1 side)
Læg i din ansøgning gerne vægt på, hvorfor du synes, at du og Lilleby er et godt match.