Husregler
Ordensregler
Lilleby er vores alle sammens og derfor hjælper vi også hinanden med at holde Lilleby pænt og indbydende. Det vil sige at vi alle, store som små, hjælper hinanden med oprydning og rengøring efter sig selv. Borde og stole der har været i brug vaskes af og stilles væk og gulvet fejes for eventuelle madrester. Har man lånt service skal dette vaskes af og stilles i opvaskemaskinen.
Hos Lilleby er tryghed og nærvær i centrum. Derfor snakker vi pænt til hinanden og behandler hinanden med gensidig respekt. Man må ikke sparke, bide el. lign. Hvis det skulle ske forventes det, at man som voksen bryder ind (hvis forældrene til barnet ikke er tilstede). Det er forældrenes ansvar at guide og vejlede børnene. Opstår der uoverensstemmelser og diskussioner forældre imellem, skal de involverede tage dette op andetsteds. Det må under ingen omstændigheder foregå foran børnene.
Hygiejneregler
Al fodtøj tages af ved garderobe området lige indenfor døren. Det er ikke tilladt at bruge udendørs fodtøj i Lilleby. Medbring evt. hjemmesko eller varme sokker, - det kan være fodkoldt i vintertiden.
Mad
Der må ikke spises i legeområderne. Både børn og forældre skal sidde ved bordene, når der spises.
Toiletbesøg
Ved bleskift bruges altid underlag. Hvis barnet har haft afføring i bleen, skifter man så vidt muligt på puslebordet på toilettet.
Vask altid hænder efter toiletbesøg.
Sygdom
Børn med feber, slem forkølelse eller anden sygdom som kan smitte, må ikke komme i Lilleby før de er raske igen. Børn med lus, orm eller andre parasitter som kan smitte må ikke komme i Lilleby før behandling er iværksat.
Har barnet været i Lilleby uvidende om smitterisiko, som ovenfor nævnt, berettes dette til hej@lillebyaarhus.dk, som vurderer det videre forløb ved f.eks. opslag.