Tilbage til Alle begivenheder

Gravidyoga prøvetime

Få en prøvetime på vores nye hold; gravidyoga.

Om Gravidyoga

Forløbet er for dig, som er gravid – uanset trimester. Vi arbejder bl.a. med at stabilisere og mobilisere bækkenet, skabe plads og kontakt til bækkenbunden, samt styrke og nære kroppen på en måde, som imødegår eventuelle gener forbundet med graviditeten.

Vi arbejder med at (gen)lære kroppen at kende og med at lagre bevægelser, stillinger, åndedræt, teknikker og en grundlæggende bevidsthed i kroppen, som du kan tage med dig videre ind i din fødsel og dit moderskab. Du er hjerteligt velkommen lige som du er – uanset hvor i din graviditet, du er, og om du har erfaring med yoga eller ej.

Underviser - Thit Schmidt

Thit er uddannet i den holistiske træningsform Living Yolates, og efterfølgende som Doula og Gravidyogalærer. De sidste år har hun fordybet sig i graviditeter, fødsel og moderskabet.

Med Thit som underviser vil du blive taget imod præcis, som du er. Hun vil trygt guide dig på yogamåtten med stærke og flydende bevægelser, og det på en måde, hvor du får mulighed for at mærke din krop og møde dig selv med omsorg og et kærligt blik. Med en undersøgende og nysgerrig tilgang, vil du blive klogere på kropsholdning, bækkenbund, åndedræt og din kerne. For på yogamåtten flyder netop det fysiske og
mentale sammen.

Det er gratis at deltage, men du kan reservere din plads her.

Forrige
Forrige
12. oktober

Åben Leg i Lilleby

Næste
Næste
18. oktober

Yoga for mødre prøvetime