Foredrag: Da Danmark tog imod en kvart million flygtninge v. forfatter og aktivist Anne Lise Marstrand-Jørgensen
Foredrag til dig der er nysgerrig på samfundsdebatten – uanset hvor spæd eller spirende dit barn er.
Vi omdanner igen Lilleby til en filmsal og byder ind til en times livestreamet læring med plads til både dig og din baby/barn. På bløde madrasser, med legetøj til børnene og en kop kaffe til dig, sætter vi for en stund snakken om lortebleer og bussemænd på pause og mødes i stedet om oplæg fra Barselsakademiet.
Denne gang giver forfatter og aktivist Anne-Lise Marstrand-Jørgensen indblik i den grumme, men også livsbekræftende del af et underbelyst kapitel i Danmarkshistorien om de op mod 250.000 tyske flygtninge, som ankom til landet ved slutningen af Anden Verdenskrig. Anne-Lise er forfatteren bag bogen ”Sange om stilhed og hjem” og derudover aktiv i folkebevægelsen Venligboerne samt i kampen for en god modtagelse af flygtninge i Danmark.
Der er begrænset antal pladser og prisen er 60 kr. Book din billet her.
Vi sørger for kaffe og the.
Er du medlem eller går i legestuen, så er arrangementet gratis - skriv for personlig rabatkode.