Foredrag: Damer, der var for meget v/ Sara Alfort
Damer der var for meget fortæller historien om en flok skandinaviske kvinder, der var med til at bane vejen for det samfund, vi har i dag.
Vi følger dem i perioden fra 1884 til 1919, hvor de ikke bare var i opposition til samfundets gældende moral og rigide konventioner, men også til den organiserede kvindebevægelse, der i begyndelsen både var konservativ og moraliserende.
Bogens kvinder var ikke organiserede, men de kendte hinanden på kryds og tværs. De var enere, der var før deres tid. De var divaer for fuld udblæsning, der inspirerede, provokerede, skændtes og støttede hinanden. Set som en samlet flok skubbede de til grænserne for, hvad man kan sige og skrive, grænserne for, hvad en kvinde kan og burde, og grænserne for, hvad der er skamfuldt og moralsk forkert.
Bliv meget klogere på fortidens frontløbere med forfatteren bag bogen, journalist Sara Alfort.
Foredraget er forbeholdt forældre på barsel, som kan tage deres barn med til foredrag uden at skulle have dårlig samvittighed over dets lyde og behov. Men alle med interesse for emnet er naturligvis velkomne.
Om barselsakademiet: Barselsakademiet KBH tilbyder spændende foredrag til forældre på barsel. Foredragene foregår i København, men streames live, så alle kan se med. De handler mest om samfundsaktuelle emner og aldrig om baby og barsel. Du kan dog med ro i maven tage din baby med uden at bekymre dig om at genere andre med babylyde, amning osv. Her er der plads til både dig og dit barn.
Der er begrænset antal pladser og prisen er 60 kr. Book din billet her.
Denne pris inkluderer kaffe/te og snacks.