Krop, nydelse og sex efter fødsel
Et oplæg med inspiration til dig, der er mor
Vi har efterhånden hørt, at vi skal ignorere de insisterende reklamesøjler, som fortæller os, hvordan vi kan komme tilbage i vores “skinny-jeans” efter graviditet og fødsel. Men hvad med vores sexliv? Hvad med den partner, som har egne behov? Hvad med den krop og den lyst, som føles forandret? Hvad “bør” vi? (Hint: du hverken bør eller skal noget som helst - og slet ikke når det kommer til intimitet, sex og samvær)
Graviditet, fødsel og moderskabet er på mange måder kropslige begivenheder af dimensioner, som sætter et aftryk på os både fysisk, mentalt, emotionelt og relationelt. Vi er den samme, men alligevel fundamentalt forandrede. Dertil kommer syninger, efterfødselsreaktioner, amning, mere eller mindre søvnløse nætter og en lille ny i armene, som helt naturligt er primære fokus.
Der er ikke én opskrift på sex og sensualitet efter fødsel - uanset om vi snakker sex med dig selv eller med en partner, og om det er nærvær, kys, intim berøring eller penetration. Alligevel kan det føles sårbart og udfordrende at finde sig selv og sit parforhold i processen.
Denne formiddag får vi besøg af både Peech og sexolog Camilla Hessellund til en snak om det at finde hjem i egen krop, sensualitet og seksualitet efter graviditet og fødsel. Arrangementet er udformet som et oplæg med mulighed for at stille spørgsmål (eller ønske specifikke temaer på forhånd) og derudover undersøge et udsnit af Peechs produkter, som er nøje udvalgt til at understøtte en tryg og nydelsesfuld rejse ind i verdenen af nydelse til netop dig, der har båret og født et barn.
Arrangementet er gratis for dig, der er medlem af Lilleby eller Lillebys Legestue. Er du ikke medlem, er du mere end velkommen og prisen er blot 100 kr. Book din plads her.
Hos Peech danner sundhed og velvære rammen for den overordnede vision. Peech er til for, at du sikkert og trygt kan udforske din seksualitet og nysgerrigt kan blive klogere på den og dig. Peech er en webshop, som sælger sexlegetøj under mantraet ”lidt men godt”. Gennem et kurateret kvalitetsudvalg formidler de produkter af høj kvalitet med et håb om at kunne påvirke branchen til i højere grad at vægte personlig velvære og selvkærlighed – både for egen og samfundets skyld. Læs mere om Peech på: https://peech.dk.
Camilla Hessellund er uddannet socialpædagog, sexolog og parterapeut – og er desuden undervejs med en kandidat i pædagogisk psykologi på Århus Universitet.