Vores familiestruktur har ændret sig markant de seneste årtier og adfærden i familierne ligeså. Vi passer hver vores og står hver især med den evige lange to-do liste af huslige opgaver samt det store omsorgsarbejde det er, at have små børn. Når vi engang imellem har luft til at kigge ud over egen altan er overskuddet ikke altid det største. Med måltidet som omdrejningspunkt ønsker vi at ændre den struktur og gøre det nemt at komme ud og dyrke fællesskabet. Mød nye og måske velkendte ansigter. Så vi kommer hinanden lidt mere ved her i vores dejlige by.
Glæd jer til et lækkert økologisk måltid mad baseret på sæsonens råvarer og af den gode lokale slags. Den passionerede madentusiast, Jan-Ole Herfurth, indehaver af Und Butter på Frederiksbjerg, tryller i køkkenet og vi kan godt love jer, at det bliver smagfuldt. Mød op i Lilleby og nyd et børne- og familievenligt måltid mad i fælleskab med andre.
Denne gang er arrangementet gratis, da vi har glædet os sådan til at skyde vores nye koncept i gang. Der er 30 billetter og hver billet gælder for én voksen og ét barn. Du kan reservere din billet her.
Vi inviterer til fællespisning og hygge hver den første onsdag i måneden mellem 17.00 og 19.00. Find fremtidige fællesspininger og andre begivenheder her.